RDD Tysklands rejse dagbog

14 / 10 - 18

Dag 2

9:30 Efter en tidlig morgenmad og et hurtigt bad, sjosker vi afsted mod Dessaus midte.
Egil har lavet store planer for vi er på vej mod Bauhaus museet. ”Og nej drenge, det er ikke et museum om byggemarkedet Bauhaus” var Egils første respons.

Bauhaus, som var en overordentlig stor bygning, lå 10 min. gang fra vores vandrehjem. Da vi kommer frem, stiller Egil sig frem og beder koret komme nærmere.
Det er til en ”kort” introduktion om museet.
Med det samme Egil starter ”Bau betyder byg og haus betyder hus”, zoner drengene ud og ordene preller af.
Så i får lige en opsummering:

”Bauhaus er en højskole, på verdensarvslisten, som samler arkitektur og kunst på en ny og moderne måde. Eleverne får en læremester, og derefter skal de sætte spørgsmål til hverdagens møbler og designs. Hvad gør en stol til en stol? Der er et sæde, men hvad ellers? Det er en af de store spørgsmål som stilles her.”

Det er vores indbydelse til Bauhaus. Museet består af en masse historie om Bauhaus’ grundidéer og hvad de har udrettet. Man lærer bl.a. om samle-selv huse som produceres til krigsramte zoner under krige, og om hvordan man forsimplede designet af hængsler.

Drengene kiggede forvirrede mellem deres gruppeleder og en stol. ”Hvad er en stol?”. Drengene står som store spørgsmålstegn og gruppelederne

13:00 Efter at størstedelen af koret forlader Bauhaus som søvngængere, går turen til Wittenberg midte og allervigtigst til Schlosskirche.

Vi deles op i grupper og tager afsted gennem byen på jagt efter frokost. Det virker som en smal sag, men søndag er der åbenbart uofficiel dommedags forberedelse, for alle gaderne er fuldstændig tomme, og det er hver tiende butik som har åbent. Vi finder dog frem til enkelte caféer og man når endda også ud til Luthers hus.

Vi går dog tilbage igen, da indgangen ikke er gratis.

15:00 Der afholdes korprøve og koret øver sit tyske fadervor. Det er en utrolig flot kirke, med meget smukke mosaik vinduer. Egil smiler tilfreds med indsatsen og vi går ud til omklædning.

17:00 Med kapperne på, står drenge og herre sammen og gør klar til det endelige. Egils peptalk tænder op i koret.
”Vi er repræsentanter for Roskilde, nej for Danmark. Tilskuerne ved at VI er koret fra Danmark.”.

Vi fremfører som planlagt og Egil er glad og tilfreds med indsatsen. Vi kører hjem til lækker aftensmads buffet, med trætte drenge. Efter aftensmad forsvandt flere af drengene ud i mørket, mens herrerne sad omkring den højtærede korleder, og snakkede om dagens begivenheder.

21:45 Drengene er lagt i seng og herrerne sidder over en stille kop pebermynte te, mens de snakker og spiller brætspil.

På gensyn i morgen

Dagens skribent: Helena smelteri

Dagens citat mellem dreng og kor mor:
”Er vi der ikke snart?”
”Jo, vi er der lige om lidt”
”Og jeg som troede at vi kun skulle lege og synge”

Link til i går

Link til i morgen

Link til oversigt

Anden billede upload: