RDD Tysklands rejse dagbog

19 / 10 - 18

Dag 7

DYBT inde i Leipzigs mægtige, metalliske og sporvognsbefængte murstensjungle sover der en løve… På ”The Sleepy Lion Hostel,” vores midlertidige hjem-kære-hjem – i hvert fald før kl. 6 om morgenen – var dette også tilfældet for vores kære sopraner. Efter dette, påviste sopranerne så småt endnu engang, at de fleste børn er A-mennesker af højeste kaliber. Dette er dog ikke tilfældet for de fleste herrer, som i de fleste tilfælde deler værelse med de små guldklumper. Dette gælder især skribenten, som er B-menneske med et stort B+.

Morgenmaden på vores herberg er endnu et udtryk af den ”rige” Leipzigske smagsoplevelse, som vi i sandhed er velsignede med. Udsøgte halve salamiskiver (en slags) og lækre halve osteskiver (en slags) og brød (to slags) pryder morgenbordet. Et fåtal af vantro herrer har udtrykt mild skuffelse ved det ”magre” udvalg.

Dog ikke denne skribent – næh nej! Skribenten er måske den eneste, der rent faktisk forstår det rendyrkede geni ved den Leipzigske madkunst. Hvem har tid til alle disse unødvendige valg I denne tid med stress, jag og evig optimering!? Enkeltheden er i sandhed den ultimative kunst.

Hvilket sindsforvirret menneske ville ønske sin stille morgen/aften-ro raseret af unødvendige forhindringer såsom ”velsmag?” Og ”fyldestgørende” portionsmængder skaber blot en syndig mæthed – et distraherende fænomen som får os til at glemme, at vi er i LIVE. Leipzigs madkultur er dybt inspireret af den protestantiske askese – hvor frydefuldt det er at gå i Luthers fodspor. 5 stjerner.

Inspireret af den dybt religiøse morgenmad, var madpakkesmøringen også prydet af, at mange af herrerne begyndte at messe alt, hvad de sagde i stedet for at konversere som velfungerende voksne mennesker. Dette fænomen forvirrede andre gæster og varede ved det meste af dagen – endnu et skridt i Luthers fodspor.

Dog må det påpeges, at disse messers indhold ikke altid ville kunne mødes med ligefrem accept fra den gode Martin L., da størstedelen af teksterne manglede en del mængde stuerenhed.

Ved middagstid ankom vores flok i Wittenberg endnu engang. Grupperne blev sluppet løs i byens gader for at gå på opdagelse nogle timer, før vi skulle til Stadtkirche for at øve og derefter synge koncert.

En interessant episode udfoldede sig, da et par grupper forvildede sig ind i et lurvet kolonihavekvarter, hvor de ankom til en udtørret sø, som var ligeledes storslået og ildevarslende. Her skulle gruppen spise frokost.

Drengene var fascinerede af denne sø – især af en ø af sten i midten af søen, som nu synes at kunne nås til fods. Men de kunne ikke gå derud alene. Det var for farligt. En modig og meget anonym gruppeleder gik foran, for at sikre, at der ingen fare var at finde på bunden af den tørre sø. Den tapre gruppeleder var dog dårligt nok nået halvvejs ud til øen, før han sank i den plørede søbund til hoften i sine korbukser.

Der blev derefter udstedt en generel retræte, til stor skadefryd for de få, der var blevet tilbage på bredden. De fik efter sigende taget gode billeder.

Efter en fornøjelig og fyldestgørende øver kl. 15:30, fik drenge og herrer lov til at hvile øjnene lidt, så de kunne forberede sig mentalt på at fremføre endnu en fremragende koncert som ambassadører for Roskilde Domkirke og, ja – Danmark. VI ER DANMARK™

Og den gik da også fremragende. Bombarderet af en hagl af peptalks vandrede vi ind gennem Stadtkirchens døre til et publikum, der var større end forventet. Og det var som altid en magisk følelse. Danmarks repræsentanter rørte i sandhed Wittenbergs hjerter den aften. Der var flere af publikum, der synligt fældede tårer. Og ja, skribenten var da også lige ved det.

Drengene har nået SÅ langt. Pastoren Robert fra Texas var der – han havde lovet os i Leipzig, at han ville komme. Damen fra boghandleren var der. Alle var der. Så vidt skribenten har forstået, er vi velkomne tilbage i Stadtkirchen igen. Så det er nok ikke sidste gang, at vi ser denne dejlige kirke igen.

På vejen tilbage til ”Den Sovende Løve”, var der en glad og rolig stemning. Christoffer (Gruppeleder, B) læste godnathistorie for drengene i bussen, hvilket medførte overraskende effektive resultater. Det, at de allerede sover nu, betyder dog bare, at de kommer til at stå ENDNU tidligere op i morgen. Af hjertet tak, Christoffer.

Godnat.

Mvh.
Blide Leonardo

Dagens citater:

Sopran til godnathistorielæsende gruppeleder, som arbejder som lærer:
”Du er god til at få folk til at falde i søvn!”

Egil, i forbindelse med en tidligere dagbogscitering (uden tøven) ”Jeg vil IKKE citeres for at tøve!!!”

Mellem herrer: ”De kvindelige hun-elefanter har jo mindre stødtænder end de mandlige hun-elefanter.”

Mellem to sopraner:
Sopran 1: ”Vi burde invadere Litauen, Madagaskar og Hviderusland.”
Sopran 2: ”Virusland?”

Link til i går

Link til i morgen

Link til oversigt