Det kan godt være, at vi ikke fik lov til at sove på det fine hotel i går, men i dag kunne vi så gå ud af bagdøren og ind på det fine hotel og starte dagen med en kæmpe morgenbuffet.

I den første gryde var der så ikke helt almindelige æg, men der var simpelthen små kyllinger inden i. Heldigvis var der en kæmpe buffet med alle mulige andre lækkerier, der kunne få os til at blive overrasket. Morgenmaden var super og bød på alt hvad hjertet ønsker.

Derefter gik turen til vores nye hotel i en anden del af Qingdao. Der var lidt problemer med GPS men vi nåede fint frem til korrekte destination. Her blev vi yderligere introduceret til den asiatiske madkunst og det var glimrende. Det foregik om rundborde – lidt på samme måde som ”Running Sushi”.

Videre gik turen til vores koncertsted. Vi blev mødt af et syn som minder meget om Utzons opera i Australien. Rammerne var fornemme og koncerten var lang, men gik godt. Vi fik blandt andet fornøjelsen af at optræde med et kinesisk kor + diverse dansere. De grinede lidt af vores kinesiske tekstudtale…

Vi drog med bussen tilbage til hotellet hvor aftensmaden stod klar. Endnu engang foregik om rundborde og oplevelsen levede op til alle de klicheer man ser i film. Indretningen var perfekt.

Dagen er ved at være ovre og endnu en lang dag venter i morgen. Jetlag er ved at være væk og det bliver nogle spændende dage.

Godnat 😊

Dagens rapportere og anagramer: Kineseren Pjevs og Biker Kay

2019-10-14 07.16.35.jpg
IMG_3817.jpg
IMG_3820.jpg
IMG_0204.jpg
IMG_3827.jpg
IMG_3984.jpg
IMG_0178.jpg
IMG_1180.jpg